Hvad end du står op eller sidder ned og arbejder, er det vigtigt at opretholde en korrekt ergonomisk arbejdsstilling.
Du kender måske alt for godt til ondt i fødderne, ondt i nakken eller ondt i ryggen, hvis du står op på arbejdet. Selvom det er sundt at stå op og arbejde, kan det være en belastning for kroppen, hvis din arbejdsstilling ikke er optimal og korrekt. Særligt dagligt arbejde med ensartede stillinger og bevægelser, der ofte komme ud i eller nær leddenes yderstillinger, udgør den største risiko for muskel- og ledsmerter.
Det har også betydning, hvis dit arbejde er fastlåst. Det kan bl.a. være samlebåndsarbejde, arbejde i industri eller andre brancher, hvor det kan være vanskeligt at variere arbejdsstillingen. Det forværre også risikoen for at udvikle smerter og skader, hvis man skal bruge mange kræfter, arbejde i højt tempo eller om arbejdet er ensformigt. Med andre ord, hvis én eller flere kropsdele i længere tid ad gangen gentager de samme få bevægelser.
Der er heldigvis råd og hjælp at hente, så du kan forebygge og aflaste kroppen i løbet af arbejdsdagen, når du står op.
Fordele ved stående arbejde
Vi mennesker er ikke lavet til at sidde ned og arbejde i lange perioder, som det desværre er blevet normalt, at vi gør. Derfor er det en rigtig god idé at sørge for at varierer dine arbejdsstillinger i løbet af dagen særligt, hvis du kan skifte mellem stående og siddende arbejde.
Det kræver dog for de fleste, at de har et hæve sænkebord til rådighed, hvilket din arbejdsgiver ikke kræves ved lov, hvis det kun er dig, der bruger bordet. Det er kun et lovkrav, hvis der er flere medarbejdere, der bruger samme bord. Men der er flere fordele ved at stå op og arbejde. Der er bl.a. belæg for, at det kan øge produktiviteten, forbedre koncentrationen, give bedre velvære og sundhed.
Selvom der er fordele ved stående arbejde, så er en af de bedste måder at mindske risici for muskel- og ledsmerter at tage siddende pauser. Dette er især vigtigt, hvis du er på fødderne det meste af dagen i løbet af en arbejdsdag. Det kræver nemlig meget af kroppen at stå op i længere tid af gangen. Derfor er det vigtigt, at du afbryder arbejdet med jævne mellemrum, tager dig nogle pauser, hvor du sidder ned med fødderne oppe.
Ting du bør have for øje, hvis du arbejder stående
Har du arbejde, hvor du er på fødderne det meste af dagen, er der nogle mønstre i dit arbejde, du kan tænke over. Gør du ikke nogle af de følgende ting i løbet af din arbejdsdag, kan du bare gå videre til næste afsnit. Hvis ikke bør du læse med for at finde ud af, hvordan du kan forbedre din stående arbejdsstilling.
Kommer du jævnligt eller ofte ud i ydre positioner? Det kan f.eks. være, at du bøjer dig forover, bliver nødt til at lægge vægten over på et ben og strække dig for at nå noget, eller det kan være du bliver nød til at vride kroppen for at gøre dit arbejde. Det kan også være, du jævnligt gør alle de førnævnte ting.
Gør du nogle af førnævnte til, bør du undgå dette. Indret din arbejdsplads, så du kan undgå at vride i kroppen, bøje dig forover eller strække dig.
Er arbejdstempoet for højt, så du ikke kan vente på, at tingene kommer til dig eller indstille hjælpemidler, så de rent faktisk hjælper, og du undgår disse uhensigtsmæssige bevægelser, bør du tage en snak med din arbejdsgiver. I sidste ende vil det give sundere og friskere medarbejder. Det er også til din arbejdsgivers favør at optimerer de ergonomiske forhold på arbejdspladsen.
Gode råd til en korrekt stående arbejdsstilling
Hvad end du arbejder på kontor og varierer din arbejdsstilling ved at stå op og arbejde, eller du har et arbejde, hvor du er på fødderne hele dagen, så er der nogle ting, du kan gøre for at forbedre din arbejdsstilling.
7 konkrete råd til en bedre ergonomisk stående arbejdsstilling
-
Stå med 15-20 cm afstand mellem dine fødder.
-
Fordel vægten lige meget på begge ben. Her må du gerne skiftevis lægge vægten fra det ene til det andet ben.
-
Bøj let i knæene – stå aldrig med overstrakte ben.
-
Hold din ryk lige og rank – sørg for du ikke svajer bagud i eller står med krum ryg.
-
Undgå uhensigtsmæssige vrid i kroppen.
-
Undgå at bøje dig forover – skal du løfte noget, så løft med benene og ikke ryggen.
-
Kan du undgå at strække dig efter noget, så gør det!
Stå på en ergonomisk måtte eller en aflastningsmåtte
Stillestående arbejde belaster kroppen, og det er særligt dine knæ, hofter og ryg, der lider størst skade – særligt hvis du står på hårde overflader som betongulv. Ved hjælp af Ergotecs ergonomiske aflastningsmåtter kan du aflaste de mest udsatte områder ved at fordele mængden af belastningen på dine fødder og aflaster. Det skyldes at vores aflastningsmåtter både er ergonomiske og stødabsorberende, som hjælper dig med at undgå hårde stød og vrid, mens du arbejder. Dertil er de også skridsikre, som kan minimere chance for, at du glider og undgår faldulykker.
Vores gummimåtter hjælper hverdag tusindvis af mennesker med at forbedre deres arbejdsmiljø ved at optimere de ergonomiske forhold på arbejdspladsen. Vi har både måtter, der passer til stående og gående arbejde, til hårde gulve, tørre eller våde arbejdspladser og meget mere. Vi har udviklet gummimåtter til samtlige arbejdssituationer.
Find den rette måtte til din arbejdssituation
Der er stor forskel på de ergonomiske behov i forskellige brancher. Derfor er det vigtigt at vælge den type arbejdsmåtte, som egner sig bedst til din arbejdsplads. Arbejder du f.eks. i fødevareindustrien, kunne vores stødabsorberende måtter være interessant for din arbejdsplads, eller en industrimåtte til arbejde i industrien og på værksteder.
Har I eksempelvis receptionister, som bruger størstedelen af arbejdsdagen på benene, er en ståmåtte til kontoret et vigtigt hjælpemiddel. Ståmåtten forebygger smerter og hjælper således jeres receptionister såvel som medarbejdere med at bevare energien, overskuddet og det gode humør i løbet af hele arbejdsdagen.