I dag er ergonomi et velkendt begreb på de fleste arbejdspladser, men sådan har det ikke altid været. I Danmark blev begrebet først for alvor en ting i løbet af 1950’erne, hvor danske massører forsøgte at sætte fokus på det fysiske arbejdsmiljø, og hvilke konsekvenser dårlig ergonomi havde på arbejdsskader. På daværende tidspunkt var det primære fokus på medarbejdernes helbred i mere fysisk arbejde på eksempelvis fabrik eller lager, men i takt med den teknologiske udvikling er flere og flere arbejdsstillinger nu placeret foran en computerskærm.
Selvom nogle i dag stadig arbejder i traditionelle erhverv, så kan man ikke ignorere at ca. 44% af danskerne sidder stille mindst 6 timer i løbet af en arbejdsdag, og hver femte dansker sidder foran en computerskærm mere end ¾ af sin arbejdstid. Udover korte pauser til toiletbesøg eller til at hente kaffe, kan mange danskere ikke udføre deres arbejde hvis ikke de sidder foran computeren, og det er derfor vigtigere end nogensinde før, at individet er bevidst om den korrekte ergonomiske arbejdsstilling. I denne artikel kigger vi derfor på, hvilke konsekvenser stillesiddende kontorarbejde kan have på kroppen, og vi kommer med nogle tips og tricks til at opnå en korrekt og sund ergonomisk arbejdsdag.
Sundhedsmæssige konsekvenser ved dårlig ergonomi
Mange oplever jævnligt, at de får smerter i især nakke, skuldre, ryg, knæ og håndled fordi de ikke bruger korrekte ergonomi arbejdsstillinger. Disse er negative for medarbejderen der, udover smerter, også risikere at få koncentrationsproblemer og kredsløbsforstyrrelser. Men det har også en negativ indflydelse for kollegaer og arbejdsgiver, da disse negative symptomer giver forhøjet sygefravær, dårlige arbejdsproduktivitet, økonomisk tab og lavere arbejdsmorale - og et generelt dårligere arbejdsmiljø for alle.
Ifølge Arbejdsmiljø i Danmark blev der i 2017 anmeldt næsten 19.000 erhvervssygdomme, hvor klart den største del af dem skyldes problemer med skulder, ryg, nakke og albuer, som direkte eller indirekte kan skyldes dårlige ergonomiske forhold på arbejdspladsen. Især ved computerarbejde laver medarbejderne mange små gentagende bevægelse uden meget variation, hvilket giver en ufleksibel arbejdsposition, som vi mennesker ikke fysiologisk er bygget til.
Ergonomi arbejdsstillinger - der hjælper på dårlig ergonomi
Den korrekte ergonomi siddestilling
En korrekt ergonomisk arbejdsstilling handler i høj grad om at kunne variere kroppens position. Der er dog også nogle klare anbefalinger til, hvordan kroppen generelt bør sidde foran skærmen.
Fokus på ryggens holdning
De bedste ergonomi arbejdsstillinger, er de positioner som er mest naturlige for vores krop, desværre har mange en tendens til at falde sammen i skuldrene og ryggen. Det er vigtigt at træne kroppen til at sidde i en oprejst arbejdsposition så man ikke bliver krumrygget. En ergonomisk kontorstol giver en bedre forudsætning for dette.
Den bedste stilling for underarm, hænder og håndled
Placeringen af tastatur og mus er altafgørende for dine armes sundhed. Sørg for at mus og tastatur er placeret, så dine arme kan holdes i en 90-graders vinkel, hvilket giver færre spændinger i nakke og skuldre og samtidig kan det være med til at forebygge skader som musearm. En position som dette kræver, at dit kontorbord er et par centimeter højere end dine albuer. Skrivebord højde ergonomi er tre ord som hænger tæt sammen!
Den bedste arbejdsstilling for din underkrop
De fleste har en tendens til at sidde med benene over kors, hvilket belaster knæ, ankler og den nederste del af ryggen. Sørg for at placere fødderne flat på gulvet, og holde dine ben i en 90-graders vinkel. Endvidere bør man kunne placere en hånd mellem stolens kant og knæhasen. Med disse tricks giver du din underkrop den bedste ergonomiske position.
Undgå at bøje hovedet
Mange sidder med bøjet nakke hele dagen hvor de nærmest kigger ned i deres computer. Sørg for at placere din computer lidt højere så dine øjne kigger på den øverste ⅓ del af skærmen. Endvidere anbefales det, at din skærm står mellem 50-70 centimeter fra dine øjne, hvilket hjælper på synsproblemer og jævnlig hovedpine.
Aktivér din krop i løbet af dagen
Inaktivitet kan give psykiske såvel som fysiske sygdomme. Man bør derfor stå op et par timer af sin arbejdsdag, stadig med ret kropsholdning og føderne solidt plantet i jorden. Stående arbejde kan dog også være belastende for f.eks. hofter og knæ, så det kan anbefales at bruge en ergonomisk måtte som aflaster kroppen på det hårde gulv.
Hvis ikke man bryder sig om at arbejde stående, eller gerne vil aktivere kroppen på en mere fysisk måde kan det anbefales at lave en ‘computer work-out’, som eksempelvis denne Work-out Challenge.
Hvis arbejdsgiveren stiller de rigtige ergonomiske produkter, såsom arbejdsmåtter til kontoret, eller sadelstole til kontor, til rådighed samtidig med at medarbejderen selv har fokus på at finde den korrekte ergonomiske kropsholdning vil det have stor positiv effekt for alle parter. Med al sandsynlighed vil det give:
Står du og har brug for en god ergonomisk kontorstol er vores populære Malmstolen, Lotus 1 eller Lotus 2 måske noget for dig. Eller hvis du står meget op i løbet af en arbejdsdag er vores EPDM arbejdsmåtte måske lige det du har brug for. Kontorstole, arbejdsstillinger og ergonomiske måtter er et middel til at opnå et bedre arbejdsmiljø. Der er flere ting der kan gøres, eksempelvis at bruge kork som har en støjdæmpende funktion. Hvis du er i tvivl om, hvilken type kontorstol der passer til dit behov, så læs eventuelt vores blog om vores 5 bedste kontorstole.
I dette blogindlæg har vi primært haft fokus på den siddende ergonomi. Det er dog vigtig også, at have en god ergonomisk stående arbejdsstilling - læs mere om det i vores blog.