Nyheder & Artikler

  1. Hvad er fordelene ved en sadelstol?

    Hvad er fordelene ved en sadelstol?

    Det kan have en række fordele for din krop at bruge en sadelstol, og du behøver ikke engang at bruge den hele dagen. Sadelstolen er udviklet af ergonomiske specialister med henblik på at give kroppen den mest ergonomiske siddestilling samtidig med, at den er komfortabel, træner og øger kroppens sundhed. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men en sadelstol er det perfekte supplement til at aflaste din krop fra den nedslidende og normale kontorstol. Læs med nedenunder, hvor vi gennemgår fire fordele ved at benytte en sadelstol.


    1. Giver dig en bedre holdning 

    Det er sundt for kroppen at have en god og ret holdning – også når du sidder ned ved skrivebordet. En dårlig holdning kan give smerter i lænden, lede til musearm, forårsage migræner, ondt i nakken og gå udover humøret og energien. Selvom de fleste af os ved, at vi burde sidde ordentligt, når vi arbejder ved skrivebordet, er det alligevel de fleste af os, der falder sammen i løbet af arbejdsdagen. Ved at bruge en sadelstol i et par timer i løbet af arbejdsdagen, kan du tvinge kroppen til at rette ryggen. Sadelstolens design tvinger dig til holde en ordentlig siddende postur og flytter vægten fra ballerne til lårene. Det optimerer din arbejdsstilling og kan medvirke, at du undgår smerter i ryggen ved at mindske belastningen af rygsøjlen – ligemeget om du læner dig fremad eller sidder oprejst.

    2. Fremmer sundhed

    Det mest gængse sadelstol-design er med bløde rundinger som sammen med – at vægten bliver lagt i lårene i stedet for ballerne – gør, at du får bedre blodtilførsel til ben og fødder.  Det fleste af os har prøvet at sidde fokuseret med en arbejdsopgave for at blive hevet ud af flowet, fordi benene er faldet i søvn. Det undgår du ved at bruge en sadelstol, da den fremmer blodcirkulationen til benene og dermed hele kredsløbet.  Med en god blodcirkulation fremmer du dit energieniveau, som dermed også betyder bedre koncentrationsevne.


    3. Træner dine muskler

    Igen; det lyder næsten for godt til at være sandt. Men sadelstolens udformning tvinger dig til at bruge dine mave- og rygmuskler, da du for at kunne sidde ordentlig på en sadelstol, skal du bruge disse muskler til at stabiliserer overkroppen. Det betyder, at du træner din core uden, at du skal anstrenge dig selv, når du sidder på en sadelstol. Det modsatte er desværre ofte sandt for ikke ergonomiske kontorstole, der i modsætningen til sadelstolen ofte får os til at falde sammen. Har du en stærkere core, forebygger du smerter i både lænd, baller og hofter, som holder din krop stærk og sund.


    4. Giver dig en unik bevægelsesfrihed

    En sadelstol giver dig en bevægelsesfrihed, du ikke kan få med normale stole. Hvad end du benytter dig af en sadelstol med hjul eller “joystick”, kan du nemlig bevæge dig frit rundt på en helt anden måde end, hvad traditionelle kontorstole tillader. Dertil har de fleste sadelstole også sæder, der kan roterer, så du har en ergonomisk korrekt siddestilling lige meget, hvordan du vender og drejer dig, når du sidder på sadelstolen. En sadelstol gør dermed, at du undgår belastende vrid i kroppen, når du skal vende eller strække dig.

    Tag et kig på vores store udvalg af ergonomiske sadelstole.

    Read more »
  2. Sådan sidder du rigtigt ved skrivebordet: Indstil din kontorstol

    Sådan sidder du rigtigt ved skrivebordet: Indstil din kontorstol

    Det er vigtigt at sidde med en korrekt ergonomisk siddestilling ved skrivebordet. Det forbygger muskel og ledsmerter ved, at du opretholder en ordentlig holdning, når du sidder ned. Det er både vigtigt at sidde rigtigt ved skrivebordet, når du er på arbejde, og når du sidder derhjemme, for at undgå arbejdsskader

    En korrekt ergonomisk siddestilling hjælper mod unødvendig belastning af muskler, ledbånd og sener i overkroppen samt arme og ben. Derudover fremmer en god ergonomisk siddestilling også dit overskud og energiniveau, som kan hjælpe din koncentrationsevne. 

    Lider du allerede af muskel og ledsmerter og er i tvivl, om det er for sent at rette op på? Så skal du ej fortvivle, selvom du allerede lider af gener og ubehag, vil en korrekt siddende arbejdsstilling hjælpe. En korrekt siddestilling kan i nogle tilfælde endda helt fjerne dine smerter.


    7 konkrete råd: Sådan sidder du rigtigt ved computeren

    1. Vi starter med skrivebordet, da det er her du sidder og laver dit arbejde: Får du indstillet skrivebordet korret til at starte med, gør det resten af trinene i denne test nemmere. At dit skrivebord er indstillet korrekt, og at det er nemt indstilleligt, giver dig de bedste forudsætninger for at opretholde en god ergonomisk siddestilling – hele dagen igennem.

    • Indstil skrivebordet, så du kan sidde med albuerne i en omtrent 90 graders vinkel, uden at du hæver skulderne. Det samme er gældende, hvis du står op og arbejder. Læs mere her om en korrekt stående arbejdsstilling.

    • Et hæve sænkebord vil hjælpe gevaldigt på, at du kan opretholde en god ergonomisk arbejdsstilling i løbet af dagen.

    • Husk dog, at du skal indstille din stol, før du indstiller bordet. Bordet skal nemlig passe til den stilling, du har indstillet stolen til. 

    1. Din kontorstol er også et yderst vigtigt element i at få en god siddende arbejdsstilling: Det er essentielt, at du kan indstille stolen, så den passer til din krop, og at den støtter dig de rigtige steder. Kan du ikke indstille din kontorstol, eller er den indstillet forkert, risikerer vi muskel og ledsmerter. Når vi sidder ned i lange perioder af gangen, belaster vi især ryggen, skuldrene og lænden, og det kan desværre i sidste ende, øge chancen for, at vi udvikler smerter i nakke, skuldre og ryg. Men hvordan indstiller man sin kontorstol korrekt?

    • For det første: Du skal have en ergonomisk kontorstol, som giver dig de rette indstillingsmuligheder. Se vores udvalg af gode ergonomiske kontorstole med et væld af indstillingsmuligheder.
    • Sæt dig i kontorstolen – så langt tilbage i stolen som muligt – så mindst 2/3 af dine lår understøttes af stolens sæde. 

    • Indstil ryglænet, så det støtter din lænd. Her kan er det vigtigt, at stolen tillader, at du kan indstille ryglænet. Det kan alle ergonomiske kontorstole fra Ergotec.

    • Indstil stolens højde, så du kan have begge fødder placeret fladt på gulvet samtidig med, at dine lår støttes af sædet, som nævnt ovenover.

    • Du skal indstille stolen, så vinklen mellem dine knæ og hofter er over 90 grader.

    • Har din stol armlæn, bør du indstille dem, så de passer i højden. Armlænet skal støtte dine arme og albuer og tillade en vinkel på ca. 90 grader, så dine skuldre er afslappet og sidder i neutral position.

    • Har du ikke armlæn, bør du sidde så tæt på bordet som muligt med god plads til, at du kan hvile dine underarme på bordet foran tastaturet.

    • Igen: husk altid at indstille din stol før bordet.

    1. Det er også vigtigt, at du indstiller og placerer din computerskærm ordentligt på bordet: Din skærm skal stå i en afstand af ca 70 cm fra dig, og skærmens øvre kant skal justeres, så den er i øjenhøjde. Er det ikke muligt at indstille højden på din computerskærm, kan du bruge bøger eller en stak printerpapir til at få den op i den rette højde.

    2. Varier din arbejdsstilling i løbet af arbejdsdagen og introducer bevægels:. Vi mennesker er ikke beregnet til at sidde ned i længere perioder i løbet af en arbejdsdag. Har du et hæve sænkebord, er det derfor er det en god idé, at du varierer mellem at sidde og stå op og arbejde. Det er både sundt for blodomløbet og kroppen. Derudover kan du også opleve mere fokus og koncentration, når du rejser dig op. Du kan læse mere om en god stående arbejdsstilling. Har du en sadelstol til rådighed, kan det også have en række fordele at benytte den til at varierer din arbejdstilling. Udforsk vores udvalg af ergonomiske sadelstole.

    3. Når du sidder foran computerskærmen, anbefaler vi, at du prøvet at holde en rank holdning: Du skal undgå at krumme sammen i ryggen, da det kan give smerter i nakke og ryg. Indstiller du dit bord og stol ordentlig, giver du dig selv de bedste forudsætninger for at opretholde en ordentlig arbejdsstilling med ret ryg.

    4. Sørg for at have god plads på skrivebordet: Det er vigtigt, at du har god plads til papirer, musen og andre arbejdsredskaber, der er nødvendige for, at du kan udføre dit arbejde.

    5. Arbejd inden for det gode arbejdsområde: Det betyder, at du har alt, du har brug for inden for hændernes rækkevidde. Skal du strække dig efter noget, ender du ud i de ydre arbejdsstillinger, som kan belaste din krop unødvendigt.

    Få nemt en god ergonomisk arbejdsstilling

    Det behøver ikke at være svært at opretholde en god ergonomisk arbejdsstilling. Der findes i dag mange redskaber, der hjælper dig med at sætte nogen gode rammer for en optimal ergonomisk arbejdsstilling. Særligt den ergonomiske kontorstol er af stor betydning for, at du bevarer en god ergonomisk arbejdsstilling. Bruger du et hæve sænkebord med en ergonomisk kontorstol, er du langt hen ad vejen mod en optimal arbejdsstilling. 

    Bliv endnu klogere på ergonomi på kontoret ved at læse vores guide til hvordan du kommer dårlig ergonomi på arbejdspladsen til livs. 

    Read more »
  3. Hvordan undgår du arbejdsskader?

    Hvordan undgår du arbejdsskader?

    Med god ergonomi kan du forebygge arbejdsskader, som forekommer af nedslidende arbejde og dårlig indretning af arbejdspladsen. Der er nogle forskellige ting du skal være opmærksom på ift indretning af din arbejdsplads, eller hvis uheldet er ude. 


    Der er to former for arbejdsskade: 

    • En arbejdsulykke

    • Erhvervssygdom

    Hvad kan man gøre for at forebygge arbejdsskader?

    Det første man kan gøre som medarbejder eller arbejdsgiver for at undgå arbejdsskader, er at undgå tunge løft og reducere dårlige arbejdsstillinger. Og det kan man gøre ved hjælp af ergonomi. Din arbejdsstilling skal passe til dig og ikke omvendt, derfor er det en god idé at indrette kontoret eller arbejdspladsen med henblik på god ergonomi. Det må ikke gøre ondt at være på arbejde, og dårlig ergonomi kan resultere i dårlig trivsel, ømme muskler og led, nedslidning og i værste fald arbejdsskader og ulykker. Hvis man allerede putter ergonomi i højsædet ved indretning af kontoret og investerer i gode ergonomiske stole, kan man nemmere komme arbejdsskader af nedslidende art til livs. 


    Selvom du sidder ned, er det vigtigt, at du sidder ordentligt, og at du har en stol, der passer til dine arbejdsforhold og dine behov for varierende arbejdsstilling i løbet af dagen. 


    Tilbringer du det meste eller hele din arbejdsdag på fødderne, kan det være godt med en ergonomisk måtte, der aflaster fødder, knæ, hofter og ryg.


    Føler du ikke, at du ved nok om korrekte arbejdsstillinger, så kan du spørge din arbejdsgiver om oplæring og vejledning. Det vil i sidste ende komme din arbejdsgiver til gode.  

    Hvad er en arbejdsulykke

    En arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk personskade. Skaden kan enten ske pludselig eller inden for fem dage. Ulykken skal dog være sket på grund af dit arbejde; enten pga arbejdsmæssige forhold, eller fordi ulykken er opstået under selve arbejdet.


    Arbejdsskader dækker over forskellige ting. Det kan for eksempel være vold på arbejdspladsen, skader ved løft, en pådragelse af skade ved en ulykke eller ved nedslidning pga dårlige arbejdsstillinger eller arbejdsforhold. 


    Hvis du kommer ud for en ulykke på dit arbejde eller du får en sygdom(erhvervssygdom) som følge af dit arbejde, så kan du muligvis for det godkendt som en arbejdsskade.  

    Hvad er en erhvervssygdom

    En erhvervssygdom er en sygdom du har fået pga dit arbejde eller selve arbejdsforholdene. Sygdommen kan tilegnes via forskellige former for påvirkninger, lige meget om det har været over en kortere eller længere periode. Psykiske lidelser som stress eller andre former for psykisk belastning: angst, post traumatisk stress eller fysiske lidelser som følge af langvarigt arbejde med dårlige arbejdsstillinger. Det skal dog være muligt at dokumentere sammenhæng mellem skaden eller sygdommen, og det du har været udsat for eller forholdene på arbejdet.

    Hvem skal anmelde arbejdsskaden?

    Det er vigtigt, at din arbejdsgiver anmelder arbejdsulykken hurtigt muligt og inden ni dage. Vedkommende skal rette henvendelsen til arbejdsgivers forsikringsselskab eller til Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring.


    Herefter er det i første omgang din arbejdsgivers arbejdsskadeforsikring, der vurdere om skaden er en arbejdsulykke eller arbejdsskade, og hvorvidt skaden vil give varige mén. Din læge har ikke pligt til at anmelde arbejdsulykker, men du kan selv anmelde en arbejdsulykke. Du kan læse mere om anmeldelse af arbejdsskader på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings-hjemmeside her. Det er vigtigt, at du giver besked til din arbejdsgiver om ulykken og konsekvenserne heraf. 


    Hvis du får en erhvervssygdom, er det vigtigt at huske, at du selv eller din læge anmelder erhvervssygdommen. Hvis det er noget, du har snakket med din læge om, har vedkommende rent faktisk pligt til at anmelde erhvervssygdom til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Ehvervssikring. Såfremt din læge mener, at der er en sammenhæng med dit arbejde. Bliver det godkendt som en en erhvervssygdom kan du muligvis få erstatning for varige mén eller for tab af arbejdsevne. Du kan også selv anmelde en erhvervssygdom til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.


    Read more »
  4. Indretning af ergonomisk kontor

    Indretning af ergonomisk kontor

    Det er ikke lige meget, hvordan og med hvad din arbejdsplads’ kontor er indrettet. En god skærmarbejdsplads er betinget af, at de fysiske forhold omkring medarbejderen er i orden. Det gælder både plads, godt lys, indeklima og mulighed for en god arbejdsstilling og variation af denne.


    Indretning af kontor af betydning for medarbejdernes risiko for muskel- og ledsmerter. Dertil kan det også have indflydelse på, om medarbejderne oplever ubehag, træthed, hovedpine, uro i benene, hævede fødder osv. Dette er især tilfældet, hvis medarbejderen arbejder længe med stillesiddende arbejde i en statisk arbejdsposition.


    Dertil har indretningen også betydning for, hvorvidt der er chance for arbejdsskader, som følge af nedslidende arbejde, eller hvis der ikke er nok plads, eller der står ting i vejen osv. Er der ikke nok plads, kan det øge chancen for ulykker, som f.eks. hvis der er ting medarbejderen kan falde over, støde ind i, falde ned fra eller komme i klemme i med krop eller fingre. 


    Arbejdstilsynet har en række bestemmelser, som sætter rammen for, hvordan arbejdspladsen skal indrettes, så man kan forebygge ergonomiske problemer og deraf også arbejdsskader som følge af nedslidende arbejde.


    Nogle af de vigtigste punkter ift ergonomi er:


    • Der skal være plads nok til både det nødvendige inventar samtidig med, at der også skal være plads til, at man kan udføre arbejdet på en forsvarlig måde.

    • Indretning af kontor skal ved hjælp af relevant udstyr, give mulighed for variation af arbejdsstilling. Det kan hjælpes på vej af: skrivebord, stole; hvis arbejdet kræver løft, skal der være hjælp til dette osv. Dertil er det også et lovkrav, at hvis flere personer skiftes om at bruge det samme bord, skal der være mulighed for individuel tilpasning af bord og stol. Eventuel med et hæve-sænke-bord.

    • Det er ikke et krav, at arbejdsbordet skal kunne indstilles i højden, men det er den bedste løsning ift at sikre mulighed for variation af arbejdsstilling.

    • Indretningen af kontoret skal også imødekomme medarbejderes særlige behov som f.eks. nedsat syn, personer i kørestole osv. 

    Krav til arbejdsstolen

    Der er en række krav til din arbejdsstol. Din stol skal først og fremmest være stabil, ligesom alle vores ergonomiske arbejdsstole er det. Dertil skal den sikre dig bevægelsesfrihed og en hensigtsmæssig arbejdsstilling. Både stoleryg og stolesædet skal kunne indstilles i højden, og det skal også være muligt at indstille stoleryggen i en skrå position ved hjælp af en vippefunktion.


    En god stol skal give dig mulighed for at variere sædehældning såvel som sædedybde. Dertil skal sæde og ryglænet også kunne justeres uafhængigt af hinanden. Der skal også stilles en egnet fodskammel til rådighed, såfremt du ønsker det.


    Råd til indstilling af din arbejdsstol

    For at du kan sikre en ordentlig arbejdsstilling og plads til at variere den, er det nødvendigt med en stol, der har forskellige indstillingsmuligheder. Her har vi nogle råd til, hvordan du indstiller din arbejdsstol. 


    • Sæt dig på stolen, så du sidder med 2/3 af dine lår, så de understøttes af sædet. Det vil sige, at der skal være plads til, at din knytnæve lige kan være mellem dine knæhaser og forkanten af stolens sæde.

    • Indstil kontorstolens sæde, så du får den rette støtte i lænden.

    • For korrekt ergonomisk siddestilling, skal du indstille stolens højde, så det svarer til længden af dit underben.

    • Ved variation af sidestilling til skrå sæde position, bør du hæve dit bord med 7-10 cm.

    • Hvis du ikke kan få stolen helt ind under bordet, bør du fjerne armlænene.

    • Det anbefales, at din stol har fem hjul for at opnå den bedste stabilitet.

    • Det anbefales også, at du har en overflade under stolen, der gør, at den ikke ruller ud af position. Her har vi et eksempel på en sådan måtte.


    Du kan læse mere om generelle lovkrav for indretning af kontor på Arbejdstilsynets hjemmeside her.


    Read more »
  5. Sådan vælger du den bedste ergonomiske kontorstol

    Vi bruger utrolig meget tid på arbejdspladsen siddende på vores kontorstol. Derfor er god ergonomi virkelig vigtigt. Det kan give sundhedsmæssige konsekvenser, hvis man sidder dårligt og ikke sørger for at opretholde en god arbejdsstilling med en ergonomisk kontorstol.


    Der er mange, der jænligt oplever, at de får smerter i især nakke, skuldre, ryg, knæ og håndled, fordi de ikke bruger korrekte ergonomi i deres arbejdsstillinger. Og hele 2 ud af 3 døjer med arbejdsrelaterede smerter. Det er, hvad en god kontorstol hjælper dig med. Den gør, at du sidder ordentligt og støtter dig de steder, du har brug for det, så du kan opretholde en korrekt siddestilling.


    Men vi er her for at hjælpe dig. Vi er eksperter i ergonomi og særligt ergonomiske stole. Alle vores stole er specielt designet i samarbejde med fysioterepeuter, så de giver dig den rette støtte. 

    Sådan finder du den rigtige kontorstol

    Der er flere faktorer, der spiller ind, når du skal vælge den rigtige kontorstol. Vi er ikke bygget ens, og du skal derfor finde den kontorstol, der passer til dig eller dine medarbejders størrelse og højde samt behov. Dertil er det vigtig, at du vælger en ergonomisk kontorstol med gode indstillingsmuligheder som f.eks. sædedybde og vippefunktion


    Det er vigtigt at variere sin arbejdsstilling i løbet af dagen for at undgå at udvikle skader og smerter. Derfor er det også uhyre vigtigt, at du kan justere og tilpasse stolen til dine skiftende arbejdsstillinger i løbet af dagen.


    En medarbejders ergonomiske behov variere også fra arbejdsplads til arbejdssituation. Derfor har Ergotec specialiseret sig i et bredt udvalg af ergonomiske stole, som imødekommer alle de forskellige behov, der kunne være på tværs af afdelinger, medarbejdere og arbejdspladser. Derfor kan du finde et bredt udvalg af ergonomiske stole på vores hjemmeside, der passer til forskellige brancher og behov. Hvad end det er tandlægestole, skrankestole eller de bedste kontorstole til børn, finder du det hos os!

    5 ting du skal være opmærksom på, når du vælger kontorstol

    Når du er på udkig efter den rigtige kontorstol til dine behov, kan det være en god idé at have disse 5 ting for øje: 


    • Sørg for at stolen passer til din krops størrelse, eller at den i det mindste kan indstilles, så den passer. Det betyder også at den kan indstilles i højden.

    • Det leder os til det næste og måske allervigtigste; sørg for at kontorstolen har gode indstillingsmuligheder. Nu mere du kan indstille jo bedre. Dertil er det også vigtigt, at det er nemt, hurtigt og overskueligt at indstille stolen, så du kan gøre det løbende i løbet af dagen i takt med, at din arbejdsstilling skifter.

    • Vælg en stol, der har fokus på ryggens holdning med støtte i lænden og som hjælper dig med at gøre det nemmere at opretholde en oprejst arbejdsposition.

    • Kig efter en stol med armlæn, der helst skal kunne justeres, så du kan holde dine arme i en 90-graders vinkel; det giver færre spændinger i nakke og skuldre.

    • Vi understreger, hvor vigtigt det er, at stolen passer til den enkelte medarbejders behov. Derfor kan man altid afprøve vores stole i 14 dage inden køb. Prøveperioden er gratis, og vi henter og bringer selvfølgelig stolene for jer.


    Vi har samlet 5 af vore bedste kontorstole, så du nemmere kan vælge den stol, der passer til dine behov.

    MOVEON LARGE KONTORSTOL MED ARMLÆN - Til dig der har brug for en stol med mange indstillingsmuligheder

    Denne kontorstol aflaster dig, der hvor du har brug for det og hjælper dig med at opretholde en god ergonomisk arbejdsstilling. En god ergonomisk siddestilling handler om variere kroppens position, og det er denne kontorstol specifikt designet til. Moveon kontorstolen har nemlig mange justeringsmuligheder, og du kan bl.a. både justere på højden, sædet og ryggen.


    Moveon kontorstolen giver dig en ultimativ siddeoplevelse, der skal sikre dig mere velvære og bedre arbejdsforhold. Den aflaster trykket fra din krop mod stolen, forebygger og reducerer muskel- og ledsmerter i de mest udsatte områder. De mange justeringsmuligheder sørger for at give dig maksimal tilpasning til dine mål. 


    Udvalgte specifikationer:

    Siddehøjder: 45-57 cm

    Ryglænets højde: 56 cm

    Sædets dybde: 46 cm


    Køb vores Moveon kontorstol her. 

    MALMSTOL R4 | HØJ KONTORSTOL MED NAKKESTØTTE - Til dig der har brug for den bedste komfort i din hverdag

    Malmstolen er for dig, der sidder rigtig meget ned i løbet af en arbejdsdag; den er nemlig godkendt til 24 timers brug. Du får en utrolig høj kvalitet og indbegrebet af komfort med den optimal støtte de steder, du har brug for det.


    Det er utrolig vigtigt at kunne variere sin siddestilling i løbet af dagen for at undgå smerter. Og her er Malmstolen R4 især dækket godt ind. Stolen har en ekstra høj ryg med nakkestøtte, som du – ligesom med sædet – også kan indstille. Kontorstolen har et væld af indstillingsmuligheder, hvor du bl.a. kan sædeforskyde, vippe stolen og indstille ryglænet, så det giver dig den ypperste komfort. Det er også medvirkende til, at du opretholder en ordentlig siddestilling, så du på sigt undgår smerter.


    Malmstolen er en af de ypperste, når det kommer til at opnå bedre ergonomi, fordi den tilbyder enorm stor fleksibilitet. Du får en af vores mest ergonomiske kontorstole, som er udviklet i samarbejde med specialister inden for ergonomi, hvilket giver dig bedre forudsætninger for at få de ultimativt bedste arbejdsforhold.




    Udvalgte specifikationer:

    Siddehøjder: 40-52 cm

    Mange forskellige farver at vælge mellem

    Har også justerbare armlæn


    Køb Malmstolen her. 



    LOTUS 1 KONTORSTOL - Til dig der har brug for en kontorstol til dårlig ryg

    Denne stol har alle de egenskaber, en ergonomisk stol skal have, så du får en bedre ergonomi på arbejdspladsen. Kontorstolen giver dig alle de fordele, der kendetegner en topmodel inden for ergonomiske stole: komfort, støtte og et væld af justeringsmuligheder.


    Lotus 1 er en kontorstol, der giver en helt fantastisk støtte til dig, som skiftevis sidder og står op i løbet af en arbejdsdag. Den opfylder de ergonomiske behov ved at have en masse indstillingsmuligheder. Du kan både indstille højden, vippe sædet, rykke ryglænet frem og tilbage samt op ned, så den passer præcis til dine behov. Kontorstolen giver dig også de  forudsætninger for at opretholde en rigtig arbejdsstilling. 


    Dertil kan du også vælge mellem forskellige farver, så du nemt kan få den til at passe ind i dit kontors stil og design.


    Denne kontorstol er god til folk med dårlig ryg. Den har et hav af indstillingsmuligheder, som giver dig de bedste betingelser for fleksibilitet og variation i din arbejdsstilling, hvilket er noget af det vigtigste for at opnå gode ergonomiske forhold på arbejdspladsen. 


    Du får en kontorstol, der virkelig vil hjælpe, hvis du har dårlig ryg. Den sørger for at give dig støtte alle de rigtige steder, så du ikke synker hen, men istedet holder ryggen så rank som muligt. Derudover giver stolen dig også mulighed for at variere din arbejdsstilling i løbet af dagen, hvilket er virkelig vigtigt for en kontorstol.





    Udvalgte specifikationer:

    Sidehøjder: 43-52, 48-65 & 53-73 cm

    Højde ryglæn: 24 cm

    Dybde sæde: 34 cm


    Køb Lotus 1 kontorstol her. 

    SVENSTOL 24/7 KONTORSTOL - Til dig der ikke vil gå på kompromis med komfort

    Svenstolen er en ekstraordinær stol, som er forstærket på en lang række punkter. Du får blandt andet en stol med en stålramme med PP afdækning i siderne samt koldskums polstring. Kontorstolen er både udstyret med armlæn og en fænomenal nakkestøtte. Dertil har denne kontorstol en uovertruffen siddekomfort og betegnes som kontorstolenes Rolls-Royce.


    Du får en kontorstol, der er testet og godkendt til 24-timers brug, og da den er udviklet i samarbejde med fysioterepeuter, kan du være sikker på, at den giver dig støtte alle de rigtige steder. Dertil kan den selvfølgelig indstilles, så den passer til dine behov, samt de varierende siddestillinger, som du har brug for i løbet af en dag. Du kan selvfølgelig både justere højden og ryggen, dertil har den sædevip og gyngefunktion. Og så tåler den en maksimal belastning på op til 150 kg.


    Kontorstolen har et stjerneformet fodkryds i aluminium med 6 store hjul, der er lavet til hårde gulve, som også sørger for maksimal stabilitet.


    Denne stol ses ofte brugt i kontrolrum og vagtcentraler m.m.. Den bruges f.eks. hos Politiet, Falck og Københavns lufthavn.


    Stolen kan leveres i stof, med stof og læder eller i læder.


    Den er blandt nogle vores bedste kontorstole. Du får nemlig en kontorstol, der giver maksimal støtte og komfort, så du kan opretholde en optimal arbejdsstilling – hele dagen.


    Udvalgte specifikationer:

    Sidehøjder: 39-47, 44-56, 48-60 cm

    Højde ryglæn: 65 cm + nakkestøtte 15-35 cm

    Dybde sæde: 43-51 cm


    Køb Svenstol 24/7 kontorstol her. 

     

    LUNA 3.0 - Til dig der har brug for en kontorstol med god støtte til ryggen


    Med Luna 3.0 får du en kontorstol, der sætter en stopper for ensartede arbejdsstillinger uden variation. Stolen er udviklet med det formål at forebygge og mindske chancen for at udvikle muskel- og ledsmerter, der ofte opstår som følge af statisk kontorarbejde.


    Luna 3.0 er en kontorstol med højt ryglæn, som har et let svaj, der giver dig en optimal støtte i ryggen og lænden. Dertil har stolen også et væld af indstillingsmuligheder, som du kan forvente af kontorstolestole fra Ergotec. Du kan nemt og enkelt indstille stolen efter de varierende behov for skiftende arbejdsstilling, der opstår i løbet af en arbejdsdag. Dertil har kontorstolen også armlæn, som du kan indstille i højden, så den passer til din siddestilling.


    Indstillingsmulighederne indebære bl.a. mulighed for at justere i højden, sædedybde, lænden og har derudover også vægtjusterbar synkron vippefunktioner. Og du kan selvfølgelig låse stolen i den ønskede position. 


    Den høje fleksibilitet, hvad angår arbejdsstilling, er med til at gøre denne stol en af vores mest velegnede stole til kontoransatte. Og så giver Luna 3.0 dig og dine kolleger et solidt grundlag for at forebygge muskel- og ledsmerter.




    Udvalgte specifikationer:

    Siddehøjde: 46-60 cm

    Materiale: Polstret med betræk i polyester

    Hjul til hårde gulve: Ø 65 mm


    Køb Luna 3.0 kontorstol her. 


    Derfor skal du vælge en ergonomisk kontorstol

    Udover at forebygge muskel- og ledsmerter samt give god komfort, er der mange gode grunde til at vælge at investere i en god ergonomisk kontorstol. Vi sidder ned i mange timer af gangen, når vi er på arbejde og ofte også, når vi kommer hjem. Faktisk sidder hele 44% af danskerne stille i mindst 6 timer i løbet af en arbejdsdag, og de fleste af os kan slet ikke udføre vores arbejde uden at sidde foran en computer. 


    Når vi sidder ned i så lange perioder af gangen, belaster vi især ryggen, skuldrene og lænden, og det kan desværre i sidste ende, øge chancen for, at vi udvikler smerter i nakke, skuldre og ryg. Men med en god ergonomisk kontorstol, der har gode muligheder for justering og tilpasning af den enkelte medarbejders behov, kan du forebygge chancen for at udvikle de omtalte smerter.


    Det er lidt bemærkelsesværdigt, at vi som arbejdende samfund ikke går lidt mere op i ergonomi, end vi gør, når vi bruger så meget tid på jobbet siddende. Men hjælp dig selv og dine kolleger – vælg nogle ergonomiske kontorstole.


    Hvis du får de rette ergonomiske hjælpemidler stillet til rådighed på arbejdspladsen, såsom sadelstole, arbejdsmåtter og de rette ergonomiske stole. Samtidig med at den enkelte medarbejder selv har fokus på at opretholde en korrekt ergonomisk arbejdsstilling. Så vil det give stor positiv effekt og vil med sandsynlighed give: bedre produktivitet, reduceret sygefravær, bedre arbejdsmoral, bedre velfærde og et overordnet bedre arbejdsmiljø samt mange flere positive udfald.

    Read more »
  6. Tips og tricks: Løsninger på dårlig ergonomi på kontoret

    I dag er ergonomi et velkendt begreb på de fleste arbejdspladser, men sådan har det ikke altid været. I Danmark blev begrebet først for alvor en ting i løbet af 1950’erne, hvor danske massører forsøgte at sætte fokus på det fysiske arbejdsmiljø, og hvilke konsekvenser dårlig ergonomi havde på arbejdsskader. På daværende tidspunkt var det primære fokus på medarbejdernes helbred i mere fysisk arbejde på eksempelvis fabrik eller lager, men i takt med den teknologiske udvikling er flere og flere arbejdsstillinger nu placeret foran en computerskærm.

    Selvom nogle i dag stadig arbejder i traditionelle erhverv, så kan man ikke ignorere at ca. 44% af danskerne sidder stille mindst 6 timer i løbet af en arbejdsdag, og hver femte dansker sidder foran en computerskærm mere end ¾ af sin arbejdstid. Udover korte pauser til toiletbesøg eller til at hente kaffe, kan mange danskere ikke udføre deres arbejde hvis ikke de sidder foran computeren, og det er derfor vigtigere end nogensinde før, at individet er bevidst om den korrekte ergonomiske arbejdsstilling. I denne artikel kigger vi derfor på, hvilke konsekvenser stillesiddende kontorarbejde kan have på kroppen, og vi kommer med nogle tips og tricks til at opnå en korrekt og sund ergonomisk arbejdsdag. 

    Sundhedsmæssige konsekvenser ved dårlig ergonomi

    Dette billede viser hvilke konsekvenser dårlig ergonomi har for medarbejdere i Danmark

    Mange oplever jævnligt, at de får smerter i især nakke, skuldre, ryg, knæ og håndled fordi de ikke bruger korrekte ergonomi arbejdsstillinger. Disse er negative for medarbejderen der, udover smerter, også risikere at få koncentrationsproblemer og kredsløbsforstyrrelser. Men det har også en negativ indflydelse for kollegaer og arbejdsgiver, da disse negative symptomer giver forhøjet sygefravær, dårlige arbejdsproduktivitet, økonomisk tab og lavere arbejdsmorale - og et generelt dårligere arbejdsmiljø for alle.

    Ifølge Arbejdsmiljø i Danmark blev der i 2017 anmeldt næsten 19.000 erhvervssygdomme, hvor klart den største del af dem skyldes problemer med skulder, ryg, nakke og albuer, som direkte eller indirekte kan skyldes dårlige ergonomiske forhold på arbejdspladsen. Især ved computerarbejde laver medarbejderne mange små gentagende bevægelse uden meget variation, hvilket giver en ufleksibel arbejdsposition, som vi mennesker ikke fysiologisk er bygget til. 

    Ergonomi arbejdsstillinger - der hjælper på dårlig ergonomi

    Den korrekte ergonomi siddestilling

    En korrekt ergonomisk arbejdsstilling handler i høj grad om at kunne variere kroppens position. Der er dog også nogle klare anbefalinger til, hvordan kroppen generelt bør sidde foran skærmen. 

    Billeder viser en god ergonomisk holdning når man sidder i sin kontorstol

    Fokus på ryggens holdning

    De bedste ergonomi arbejdsstillinger, er de positioner som er mest naturlige for vores krop, desværre har mange en tendens til at falde sammen i skuldrene og ryggen. Det er vigtigt at træne kroppen til at sidde i en oprejst arbejdsposition så man ikke bliver krumrygget. En ergonomisk kontorstol giver en bedre forudsætning for dette.

    Den bedste stilling for underarm, hænder og håndled 

    Placeringen af tastatur og mus er altafgørende for dine armes sundhed. Sørg for at mus og tastatur er placeret, så dine arme kan holdes i en 90-graders vinkel, hvilket giver færre spændinger i nakke og skuldre  og samtidig kan det være med til at forebygge skader som musearm. En position som dette kræver, at dit kontorbord er et par centimeter højere end dine albuer. Skrivebord højde ergonomi er tre ord som hænger tæt sammen!

    Den bedste arbejdsstilling for din underkrop

    De fleste har en tendens til at sidde med benene over kors, hvilket belaster knæ, ankler og den nederste del af ryggen. Sørg for at placere fødderne flat på gulvet, og holde dine ben i en 90-graders vinkel. Endvidere bør man kunne placere en hånd mellem stolens kant og knæhasen. Med disse tricks giver du din underkrop den bedste ergonomiske position.

    Undgå at bøje hovedet

    Mange sidder med bøjet nakke hele dagen hvor de nærmest kigger ned i deres computer. Sørg for at placere din computer lidt højere så dine øjne kigger på den øverste ⅓ del af skærmen. Endvidere anbefales det, at din skærm står mellem 50-70 centimeter fra dine øjne, hvilket hjælper på synsproblemer og jævnlig hovedpine.

    Aktivér din krop i løbet af dagen

    Inaktivitet kan give psykiske såvel som fysiske sygdomme. Man bør derfor stå op et par timer af sin arbejdsdag, stadig med ret kropsholdning og føderne solidt plantet i jorden. Stående arbejde kan dog også være belastende for f.eks. hofter og knæ, så det kan anbefales at bruge en ergonomisk måtte som aflaster kroppen på det hårde gulv.

    Hvis ikke man bryder sig om at arbejde stående, eller gerne vil aktivere kroppen på en mere fysisk måde kan det anbefales at lave en ‘computer work-out’, som eksempelvis denne Work-out Challenge.

    Hvis arbejdsgiveren stiller de rigtige ergonomiske produkter, såsom arbejdsmåtter til kontoret, eller sadelstole til kontor, til rådighed samtidig med at medarbejderen selv har fokus på at finde den korrekte ergonomiske kropsholdning vil det have stor positiv effekt for alle parter. Med al sandsynlighed vil det give: 

    Dette er hvad god ergonomi kan give din arbejdsplads

    Står du og har brug for en god ergonomisk kontorstol er vores populære MalmstolenLotus 1 eller Lotus 2 måske noget for dig. Eller hvis du står meget op i løbet af en arbejdsdag er vores EPDM arbejdsmåtte måske lige det du har brug for. Kontorstole, arbejdsstillinger og ergonomiske måtter er et middel til at opnå et bedre arbejdsmiljø. Der er flere ting der kan gøres, eksempelvis at bruge kork som har en støjdæmpende funktion. Hvis du er i tvivl om, hvilken type kontorstol der passer til dit behov, så læs eventuelt vores blog om vores 5 bedste kontorstole. 

    I dette blogindlæg har vi primært haft fokus på den siddende ergonomi. Det er dog vigtig også, at have en god ergonomisk stående arbejdsstilling - læs mere om det i vores blog.

    Read more »
  7. God ergonomisk stående arbejdsstilling

    God ergonomisk stående arbejdsstilling

    Hvad end du står op eller sidder ned og arbejder, er det vigtigt at opretholde en korrekt ergonomisk arbejdsstilling

    Du kender måske alt for godt til ondt i fødderne, ondt i nakken eller ondt i ryggen, hvis du står op på arbejdet. Selvom det er sundt at stå op og arbejde, kan det være en belastning for kroppen, hvis din arbejdsstilling ikke er optimal og korrekt. Særligt dagligt arbejde med ensartede stillinger og bevægelser, der ofte komme ud i eller nær leddenes yderstillinger, udgør den største risiko for muskel- og ledsmerter. 

    Det har også betydning, hvis dit arbejde er fastlåst. Det kan bl.a. være samlebåndsarbejde, arbejde i industri eller andre brancher, hvor det kan være vanskeligt at variere arbejdsstillingen. Det forværre også risikoen for at udvikle smerter og skader, hvis man skal bruge mange kræfter, arbejde i højt tempo eller om arbejdet er ensformigt. Med andre ord, hvis én eller flere kropsdele i længere tid ad gangen gentager de samme få bevægelser.

    Der er heldigvis råd og hjælp at hente, så du kan forebygge og aflaste kroppen i løbet af arbejdsdagen, når du står op.  

    Fordele ved stående arbejde

    Vi mennesker er ikke lavet til at sidde ned og arbejde i lange perioder, som det desværre er blevet normalt, at vi gør. Derfor er det en rigtig god idé at sørge for at varierer dine arbejdsstillinger i løbet af dagen særligt, hvis du kan skifte mellem stående og siddende arbejde. 

    Det kræver dog for de fleste, at de har et hæve sænkebord til rådighed, hvilket din arbejdsgiver ikke kræves ved lov, hvis det kun er dig, der bruger bordet. Det er kun et lovkrav, hvis der er flere medarbejdere, der bruger samme bord. Men der er flere fordele ved at stå op og arbejde. Der er bl.a. belæg for, at det kan øge produktiviteten, forbedre koncentrationen, give bedre velvære og sundhed.

    Selvom der er fordele ved stående arbejde, så er en af de bedste måder at mindske risici for muskel- og ledsmerter at tage siddende pauser. Dette er især vigtigt, hvis du er på fødderne det meste af dagen i løbet af en arbejdsdag. Det kræver nemlig meget af kroppen at stå op i længere tid af gangen. Derfor er det vigtigt, at du afbryder arbejdet med jævne mellemrum, tager dig nogle pauser, hvor du sidder ned med fødderne oppe.

    Ting du bør have for øje, hvis du arbejder stående

    Har du arbejde, hvor du er på fødderne det meste af dagen, er der nogle mønstre i dit arbejde, du kan tænke over. Gør du ikke nogle af de følgende ting i løbet af din arbejdsdag, kan du bare gå videre til næste afsnit. Hvis ikke bør du læse med for at finde ud af, hvordan du kan forbedre din stående arbejdsstilling.

    Kommer du jævnligt eller ofte ud i ydre positioner? Det kan f.eks. være, at du bøjer dig forover, bliver nødt til at lægge vægten over på et ben og strække dig for at nå noget, eller det kan være du bliver nød til at vride kroppen for at gøre dit arbejde. Det kan også være, du jævnligt gør alle de førnævnte ting. 

    Gør du nogle af førnævnte til, bør du undgå dette. Indret din arbejdsplads, så du kan undgå at vride i kroppen, bøje dig forover eller strække dig. 

    Er arbejdstempoet for højt, så du ikke kan vente på, at tingene kommer til dig eller indstille hjælpemidler, så de rent faktisk hjælper, og du undgår disse uhensigtsmæssige bevægelser, bør du tage en snak med din arbejdsgiver. I sidste ende vil det give sundere og friskere medarbejder. Det er også til din arbejdsgivers favør at optimerer de ergonomiske forhold på arbejdspladsen. 

    Gode råd til en korrekt stående arbejdsstilling

    Hvad end du arbejder på kontor og varierer din arbejdsstilling ved at stå op og arbejde, eller du har et arbejde, hvor du er på fødderne hele dagen, så er der nogle ting, du kan gøre for at forbedre din arbejdsstilling.

     7 konkrete råd til en bedre ergonomisk stående arbejdsstilling

    1. Stå med 15-20 cm afstand mellem dine fødder.

    2. Fordel vægten lige meget på begge ben. Her må du gerne skiftevis lægge vægten fra det ene til det andet ben.

    3. Bøj let i knæene – stå aldrig med overstrakte ben.

    4. Hold din ryk lige og rank – sørg for du ikke svajer bagud i eller står med krum ryg.

    5. Undgå uhensigtsmæssige vrid i kroppen.

    6. Undgå at bøje dig forover – skal du løfte noget, så løft med benene og ikke ryggen.

    7. Kan du undgå at strække dig efter noget, så gør det!

    Er du nysgerrig på hvordan du ellers kan forbedre ergonomien på din arbejdsplads, så tag et kig på vores artikel om løsninger på dårlige ergonomi på arbejdspladsen eller hvordan du kan indrette kontoret ergonomisk

    Stå på en ergonomisk måtte eller en aflastningsmåtte

    Stillestående arbejde belaster kroppen, og det er særligt dine knæ, hofter og ryg, der lider størst skade – særligt hvis du står på hårde overflader som betongulv. Ved hjælp af Ergotecs ergonomiske aflastningsmåtter kan du aflaste de mest udsatte områder ved at fordele mængden af belastningen på dine fødder og aflaster. Det skyldes at vores aflastningsmåtter både er ergonomiske og stødabsorberende, som hjælper dig med at undgå hårde stød og vrid, mens du arbejder. Dertil er de også skridsikre, som kan minimere chance for, at du glider og undgår faldulykker.

    Vores gummimåtter hjælper hverdag tusindvis af mennesker med at forbedre deres arbejdsmiljø ved at optimere de ergonomiske forhold på arbejdspladsen. Vi har både måtter, der passer til stående og gående arbejde, til hårde gulve, tørre eller våde arbejdspladser og meget mere. Vi har udviklet gummimåtter til samtlige arbejdssituationer.

    Find den rette måtte til din arbejdssituation

    Der er stor forskel på de ergonomiske behov i forskellige brancher. Derfor er det vigtigt at vælge den type arbejdsmåtte, som egner sig bedst til din arbejdsplads. Arbejder du f.eks. i fødevareindustrien, kunne vores stødabsorberende måtter være interessant for din arbejdsplads, eller en industrimåtte til arbejde i industrien og på værksteder. 

    Har I eksempelvis receptionister, som bruger størstedelen af arbejdsdagen på benene, er en ståmåtte til kontoret et vigtigt hjælpemiddel. Ståmåtten forebygger smerter og hjælper således jeres receptionister såvel som medarbejdere med at bevare energien, overskuddet og det gode humør i løbet af hele arbejdsdagen.


    Read more »
  8. Ergonomi

    Hvad er ergonomi?

    Ergonomi er et ord, man ofte hører i forbindelse med trivsel på arbejdspladsen. Ergonomi handler om at passe på vores krop og helbred – men hvad er det helt nøjagtigt, og hvad kan du gøre for at opnå bedre ergonomi på arbejdspladsen? Læs med og få svar på dine spørgsmål her.


    Hvad betyder “ergonomi”?

    Ordet “ergonomi” er sammensat af de græske ord “ergon”, som betyder “arbejde”, og “nomi”, som er afledt af “nomos”. “Nomos” betyder “kyndig” og bruges til at betegne en videnskab. Ordet “ergonomi” dækker altså over videnskaben om arbejdsforhold eller arbejdsstillinger.


    Ergonomi handler om de forhold, der har betydning for, at kroppen holder sig sund og ikke udsættes for unødvendig belastning i forbindelse med udførelse af arbejdet.


    Ergonomisk teori og praksis har til formål at forebygge og udbedre arbejdsskader, der kan opstå gennem ensformige og uhensigtsmæssige arbejdsprocesser og tunge løft. Særligt stillesiddende arbejde, som f.eks. skrivebordsarbejde, kan føre til de kroniske muskelsmerter, der ofte omtales som “kontorsmerter”.


    Derfor er ergonomi på arbejdspladsen vigtigt for kroppens sundhed

    Monotont og stillesiddende arbejde, hvor de samme muskler aktiveres på samme vis dag ud og dag ind, kan let forårsage kroniske smerter. Særligt arbejde, som involverer mange timers statisk arbejde foran computeren, kan give problemer med muskelsmerter og andre gener.


    Ensartet arbejde er nemlig på mange måder lige så opslidende for kroppen som fysisk aktivitet. Og smerter og skader i muskler og led står bag hver fjerde langtidssygemelding. Derfor er god ergonomi på arbejdspladsen essentielt for både at forebygge og udbedre muskelsmerter og værne om kroppens sundhed.


    Åbenhed omkring ergonomi på arbejdspladsen kan samtidig være med til at skabe øget motivation og arbejdsglæde. Og samarbejder I om at forbedre ergonomien på arbejdspladsen, mindsker I risikoen for nedslidning og skader. I forebygger sygdomme, og I nedsætter antallet af sygedage, medarbejderne  har på grund af dårlig ergonomi.


    Derfor er ergonomi på arbejdspladsen værd at investere tid, ressourcer og engagement i.


    Arbejdsmiljøet har stor betydning for god ergonomi 

    Der findes ikke en 100% anatomisk korrekt arbejdsstilling. Men der er mange ting, du kan gøre for at beskytte din krop mod gener og arbejdsskader.


    Noget af det bedste, du kan gøre, er at variere din siddestilling i løbet af dagen. Her er en række ting, du kan gøre for at finde variation gennem arbejdsdagen:


    • Skifte stol- eller bordhøjde

    • Ændre stilling på din stol

    • Sørge for at hæve din stol, hvis dine skuldre presses op

    • Flytte din skærm eller ændre afstanden til den

    • Skifte mellem at sidde ned og stå op i løbet af dagen

    • Udskifte siddende møder med walk-and-talks


    Vær opmærksom på den ergonomisk korrekte siddestilling

    Når du sidder ned på kontoret, er det en god idé at være opmærksom på, at du sidder ergonomisk korrekt:


    • Placer dine fødder flat på gulvet

    • Hold dine arme og ben i en 90-graders vinkel

    • Sørg for, at bordet er et par centimeter højere end din albue

    • Undgå at sidde med benene over kors

    • Sørg for, at der er plads til en hånd mellem stolens kant og din knæhase

    • Brug kun armlænet, når du holder dine arme i en 90-graders vinkel

    Står du meget op på arbejdet, er det også vigtigt at have en god ergonomisk stående arbejdstilling

    Vælg en ergonomisk korrekt stol

    Selvom trinene ovenfor kan hjælpe dig med at sidde ergonomisk korrekt, findes der ikke én endegyldigt korrekt måde at sidde på. Det handler nemlig ikke kun om, hvordan man sidder; det handler også om variation, og om at sidde i en ergonomisk kontorstol, som passer til din krop. Læs vores blog om vores bedste kontorstole for at finde den, som passer til dit specfikke behov. 


    Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det ikke kun er arbejde foran computeren, som er skyld i de såkaldte kontorsmerter. Statisk arbejde er en stor del af hverdagen i mange forskellige brancher, og det betyder, at de ergonomiske problemer varierer fra arbejdsplads til arbejdsplads. Og ligesom der ikke findes én korrekt måde at sidde på, findes der heller ikke én ergonomisk stol, som løser udfordringen med ergonomi på arbejdspladsen for alle.


    Arbejder du eksempelvis som tandlæge, bruger du hver dag mange timer stillesiddende og foroverbøjet i situationer, hvor der er begrænset plads til benene. Til denne type arbejde vil vores udvalg af tandlægeklinikstole være en mulighed. Disse ergonomiske stole sørger både for støtte, balance og stor bevægelsesfrihed på steder, hvor der ikke er meget plads.


    De samme akavede stillinger kan volde problemer for medarbejderne på et metalværksted, men den samme type stol vil ikke nødvendigvis egne sig til arbejdsmiljøet begge steder. På et værksted eller i et laboratorie eller køkken, hvor der er behov for særdeles slidstærkt betræk, er I måske mere på udkig efter industristole, som er specielt konstruerede til arbejdsforholdene i netop jeres branche.

    Hvis du er på udkig efter en god kontorstol er det måske en 24/7 kontorstol der passer dine behov. Vi har også et bredt udvalg af aflasningsmåtter, se eventuelt vores EPDM arbejdsmåtte eller aflastningsmåtte kontor her. 

    Read more »
  9. Pas på dine ben og fødder

    Pas på dine ben og fødder

    Vi har aflastningsmåtter til enhver branche. Så du kan passe på dine ben, fødder og ryg om du står i butik, arbejder i industrien eller er på kontor.

    Read more »
  10. Kvalitet

    Kvalitet

    Kvalitet er i højsædet hos Ergotec - vi producerer, samler og tester alle stole på egen fabrik, inden de sendes til dig

    Ergotec® stole er udviklet med henblik på at opnå den absolut højeste siddekomfort, men samtidig er det vigtigt, at kvaliteten er i top, og at stolene klarer de udfordringer, som stilles i f.eks. industrien, ved 24 timers brug og i andre udfordrende situationer.

    Vi udvikler og producerer alle vores stole på egen fabrik i Danmark. Her producerer vi hvert år ca. 5000 stole, og hver enkelt stol er kvalitetstestet og godkendt i vor slutmonterings afdeling. Ergotec® stole udvikles og produceres med de absolut bedste materialer, og vore medarbejdere er specialuddannede, meget omhyggelige og kvalitetsbevidste.

    Når vi udvikler en stol, tænker vi altid ind, at stolen skal kunne anvendes i mange forskellige situationer. På et værksted skal stolen ofte klare f.eks. olie og svejsegløder. I fødevareindustrien skal stolen klare selv de skrappeste krav til rengøring, og i elektronikindustrien skal stolen ofte være ESD sikret. Når det kommer til sygehuse, tandlæger og laboratorier – så er hygiejne kravene meget høje, og stolene skal nemt kunne rengøres og sprittes af.

    Alle disse krav klarer din nye Ergotec® stol uanset om det er en arbejdstaburet, kontorstol eller noget helt tredje du har brug for. 

    Vor fabrik i Lejre er topmoderne og vi er i stand til at imødekomme selv de skrappeste krav. Vi er i høj grad fleksible og kan levere din nye Ergotec® stol i løbet af blot 48 timer.

    Er du klar til at finde dit næste ergonomiske produkt fra Ergotec? Så er du måske interesseret i vores Dymanic Basic Sadelstol, vores Futura 1 Basic eller denne kontor arbejdsmåtte. 

    Read more »
Side